Annonce

Annonce

Brev:

Meget urolig søvn og hård mave


26. januar 2010

Alder:
7 mdr.

Meget urolig søvn og hård mave

Hej Helen.

Jeg har flere gange læst dine svar til forskellige forældre, jeg synes det er nogle rigtig gode svar du giver, og det er rart at kunne finde god hjælp og inspiration sådan et sted som her.

Nu er jeg så for føste gang selv blevet medlem, selvfølgelig fordi jeg har noget på hjertet ;-)
Jeg har læst din opfordring om et problem til et brev, men tingene hænger måske sammen i dette tilfælde, så jeg håber at du holder ud og læser det hele.

Det drejer sig om vores yngste, Karla, på 7 måneder. Hun er en glad og frisk pige som trives fint, men som siden hun var tre uger gammel, har haft perioder af ca. en måneds varighed, hvor hun sover virkelig dårligt. Så for vi det vendt og hun kommer ind i en god periode, men indtil nu er det altså ikke noget der holder. Det er ikke sikkert, at det er det samme som har været galt hele tiden, eksempelvis var hun meget tryghedssøgende som spæd, hvilket dengang var en del af problemet, det er hun slet ikke på samme måde mere. Men hun har altid sovet bedst rullet ind i en dyne og med puden helt oppe til ansigtet. (det skal siges at vi har en temprakondyne, så hun ligger ikke og koger derinde)

Nu er vi så ved at komme ind i en dårlig periode igen, og det ligner meget det vi så i december måned. I en måneds tid har hun ellers sovet fint, nu begynder hun så igen, at sove rigtig dårligt om natten.
Hun bliver ammet i søvn og derefter lagt op i barnevognen (hun sover også i barnevogn inde, fordi det nogen gange hjælper at køre lidt frem og tilbage med hende), så sover hun i ca 30 – 60 min. Herefter vågner hun med et hyl, og er helt ude af den. Jo flere gange hun vågner jo værre bliver det, tydeligvis også fordi hun selv bliver temmelig træt og irriteret over at vågne. Hun bliver så også sværere og sværere at få til at sove igen. Det ender med at hun skriger alt hvad hun kan, spænder sig fuldstændig bagover. Skriger hver gang vi lægger hende ned i barnevognen, og skriger når vi lægger hende ned i vores arme. Og så til sidst skriger hun sig halvt i søvn i vores arme rullet ind i dynen, og er vi så heldige kan vi lægge hende ned i barnevognen, og få hende til at sove videre der i et par timer.

Sidste gang begyndte det så også at brede sig til om dagen, det håber jeg vi kan undgå denne gang., for det var godt nok ikke sjovt. Og så lige pludselig begyndte det bare at blive bedre igen.

Jeg har været til læge med hende for at få hendes ører tjekket, men de var fine. Jeg har desuden en tid ved ørelæge i morgen, bare for at være helt sikker på, at hun ikke har tryk i ørerne.. Hun spiser fint og virker på ingen måde syg, varm eller utilpas andet end når hun skal sove.

Der er så også et andet problem, som meget muligt kunne have noget med ...


Annonce

... søvnproblemerne at gøre…. Hun har stort set haft hård mave siden hun begyndte at få fast føde (4 måneder). Hun græder ikke når hun skal af med møget, men kæmper meget, og kommer aldrig af med mere end små hårde knolde, med mindre vi ser det og får hende lagt, så vi kan hjælpe hende, med at få det trykket ud, ved at trykke benene ned på hendes mave.

Det er en kamp, at få hendes til bare at spise en lille smule laktolose, svesker er hun heller ikke glad for – nu i dag har det dog lykkedes mig at lokke lidt sveskemos i hende ved at blande det op med yoghurt naturel. I løbet af dagen vil hun ikke have bryst. Grød og mos er hun ikke begejstret for og hun vil slet ikke tage en flaske, hun er dog god til at drikke vand af tudekoppen.

Hun vil i det hele taget helst spise det vi spiser, så det er rugbrød opblødt i modermælkserstatning med torskerogn, leverposteg, forskellige former for hjemmelavet grøntsagspålæg, avocado ell. Lign. Og så vil hun også meget gerne have kartofler, grøntsager, sovs, fars-kød, fisk, ris, pasta mm. Hun er god til at drikke af tudekop, og vi prøver at give hende alt det vand vi kan, samt så mange grøntsager som muligt. Men hun er altså stadig meget hård i maven. Vi giver hende ikke jern regelmæssigt, pga. maven.

Når tingene kører som de skal ser hendes dagsrytme således ud:

(vand af tudekop til alle måltider)
• Vågner ca kl 6/7- tiden: får bryst og lidt havregrød med pæremos (hun er ikke vild med grød)
• Formiddagslur 9- 11/12
• Frokost: rugbrød opblødt i mælk med diverse pålæg (det elsker hun).
• Eftermiddagslur: 13/14 (afhænger lidt af hvad tid hun stod op) og til 14.30/16
• Til eftermiddag bliver hun tilbudt flaske uden held. Ellers får hun lidt grød, frugt, yoghurt nat. (det er hun heller ikke vild med) eller lign.
• Er hun vågnet før kl 15 får hun tit en lille kort lur fra 16.30 til 17.30, men det er ikke altid hun har behov
• Aftensmad: stort set alt hvad hun kan og må spise. Farsretter, kogt fisk, alle slags grøntsager, ris pasta mm. (det elsker hun)
• Ammes inden hun puttes mellem 19 og 20 (afhængig af hvor meget hun sover om eftermiddagen)
• Ammes nogen gange midnat og ellers først ved 3- tiden

Nu tror jeg måske det kunne hjælpe hvis hun ville tage en flaske, hvordan kan vi lære hende det? Hun har lært at tage sutten (det tog også noget tid).

Og hvad tror du ellers vi skal gøre med hende om natten? Lige nu skiftes vi til at gå oppe med hende i armene, og i nat kom hun først til at sove rigtigt da hendes far tog hende med ned på sofaen og nærmest sad og sov med hende i armene.
Ofte vågner hun fordi hun græder, hun begynder simpelthen at græde i søvne .

Håber du kan hjælpe for vi er godt nok ved at være trætte..

Hilsen Mie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce